Nyheder og aktuelt
Vejledning til at komme på Målerportal
1. Download/Åben Målerportal
Målerportal kan tilgås via hjemmeside, Android app og IPhone app.
Apple:
På app store, kan man søge efter Målerportal, download appen og derefter åbne den.
Android:
På Google Play Store kan man søge efter Målerportal, download appen og derefter åbne den.
Web:
Kan tilgås på https://forbruger.målerportal.dk
2. Tilgå din adresse
Hvis du ikke allerede har en konto, skal du oprette en konto ved at trykke på “Opret bruger”.
Derefter kan du så søge efter den adresse du ønsker at tilføje.
Hvis din adresse kan tilføjes i målerportal, vil der fremkomme en vejledning til hvad du skal bruge, for at tilføje din adresse. Ofte er det dit forbrugernummer og målernummer, i nogle tilfælde kan det også være en unik kode, som vil være fremført på din opgørelse fra vandværket.
Når adressen er tilføjet, kan du nu se dit forbrug.
Du har mulighed for at opsætte alarmer ved at gå i menuen, trykke på “Opsætning af alarmer” og her kan du sætte alarmer for adressen.
Har du modtaget en alarm?
Herunder finder du uddybende information om, hvad alarmen betyder og hvad du skal gøre.
Lækage
Denne alarm betyder, at der har været et kontinuerligt vandforbrug i 24 timer eller mere. Årsagen kan være, at der er et toilet eller en vandhane der løber. Det kan også skyldes, at der er hul på vandrør inde på adressen eller hul umiddelbart efter vandmåleren.
Du skal kontakte en autoriseret VVS-installatør, hvis du har brug for hjælp til at løse problemet. Det er desværre uden for vandværkets ansvarsområde.
Lav temperatur
Denne alarm varsler om lav temperatur ved din vandmåler, hvilket øger risikoen for frostskade. Uden flow i vandmåleren stiger denne risiko. Som forbruger skal du sikre, at den er beskyttet mod frost. Er den beskadiget, kontakt dit vandværk for udskiftning.
For at undgå at din vandmåler frostspringer, bør du overveje at kontakte en VVS-installatør eller tømrer for at undersøge om der kan gøres yderligere for at frostsikre vandmåleren.
Brud
Denne alarm betyder, at der har været et usædvanligt højt vandforbrug over en kort periode. Årsagen kan være, at I er i gang med at fylde en swimmingpool eller en vandhane der konstant løber. Det er vigtigt at undersøge årsagen hurtigt, for at undgå unødige omkostninger og spild af vand.
Du skal kontakte en autoriseret VVS-installatør, hvis du har brug for hjælp til at løse problemet. Det er desværre uden for vandværkets ansvarsområde.
Alarmer
Det kan koste mange penge at have et toilet der løber, et sprunget rør eller bare en udendørs vandhane, der ikke er lukket efter brug.
Lækagealarm; hvis der er kontinuerligt forbrug i 24 timer på din installation.
Lav temperatur; hvis temperaturen omkring måleren falder til +6 grader celsius eller derunder.
Forbrug
Du kan følge dit forbrug time for time, uge for uge, måned for måned og år for år. Det giver dig et indsigtsrigt overblik over, hvornår og hvor meget vand du bruger.
|